Hvad betyder cruelty vegansk?

Hvad betyder cruelty free?

Vi kender alle til den vegetariske livsstil og dens søster er veganismen. Helt simpelt kan man sige, at hvor vegetarer ikke spiser kød spiser veganere hverken kød eller  animalske biprodukter. Animalske biprodukter er mad/stoffer der er udvundet fra dyr, døde eller levende. Herunder findes æg og mejeriprodukter men også honning, bivoks og gelatine, som kan være svære at identificere i fødevarer og kosmetikprodukter hvor de ofte fremgår uden en E-nummer betegnelse.

Så tænker du måske: “Jamen, hvis det har med fødevarelivsstil at gøre, hvorfor er det så vigtigt når man køber makeup?”

Veganisme er naturligvis et personligt valg, og hos BLO-store vil ikke blande os i om I er veganere eller ej. Eller hvorfor I er veganere eller ej. Det vil vi lade jer om 😊 Det vi gerne vil er, at skabe et sted hvor veganere og/eller bevidste forbrugere nemt og trygt kan finde de produkter, de har brug for, under kyndig og lettilgængelig vejledning på siden.

Conscious shopping betyder at man shopper bevidst, indenfor visse rammer og parametre. Disse varierer både i forhold til personlig smag og politiske holdninger. Det blander vi os som sagt ikke i for vi ønsker kun at det skal være lettere at shoppe bl.a. vegansk, for de der har kriterier til deres indkøb, der ikke fremstår klart på det konventionelle marked.

Naturligvis findes mange forskellige grene og grader af veganisme, men her på siden tildeles mærket (V) når vi har modtaget en officiel udtalelse fra producenten for at kunne validere påstanden om vegansk indhold. De veganske produkter er fri for: honning, bivoks, lanolin, kollagen, albumin, karmin, kolesterol og gelatine (mm.). Vi er sikre på at de, der er veganere er eksperter i at identificere og undgå disse ingredienser, men vores mål med siden er at de der shopper udelukkende vegansk kan slappe af og sparre en masse detektivarbejde – det har vi nemlig gjort for jer. Til jer, der ikke er veganere – I er også meget velkomne – kan vi forsikre jer om at der ikke er nogen forringelse af kvalitet ved at et produkt ikke indeholder animalske produkter eller biprodukter.

Hvordan sikrer vi os, at produkterne rent faktisk er veganske?

Hvis der er nogle, der er interesserede i at læse mere om non-veganske ingredienser, der findes i produkter på det konventionelle marked, henviser vi til PETAs officielle Animal-derived Ingredients List (kilder findes nederst på siden). På denne side fremgår også at nogle af ingrediensernes navne dækker over stoffer der både findes som derivat fra dyr, men også i syntetisk eller plantebaseret form. Dette er én af grundene til, at vi bliver nødt til at få producenternes officielle udtalelse, da det ikke (altid) er til at se ud fra navnet på ingrediensen alene, hvorvidt det er et derivat fra dyr eller et alternativ. Det vil også sige at en fejlbedømmelse af en enkelt ingrediens kan give falsk tilsagn om de veganske forhold af et produkt, derfor har vi hos BLO-store valgt at valideringen af ingredienserne skal komme direkte fra producenten.

Til sidst får I lige en lille kommentar fra den danske forening Go Vegan, som udtaler om veganisme: ” Vi anser veganisme som den praktiske konsekvens af antispeciesisme, da det er den eneste levevis, hvor du ikke sætter egne præferencer over andre dyrs liv”. Netop det ikke at fremstille produkter på bekostning af dyr er noget vi hos BLO-store gerne vil støtte op om.

Vi gør det nemt at shoppe trygt

Foruden denne side, der informerer om hvordan termet ’veganisme’ anvendes af BLO-store, findes også en kategori i øverste banner som lader forbrugere der kun er interesserede i veganske produkter, være fri for de produkter der indeholder animalske biprodukter. Desuden vil der være tydelig vejledning og afmærkning på alle produkter der opfylder de veganske kriterier – markeret med (V). Vi håber på at dette kan hjælpe med at sikre en god og afslappet shoppingoplevelse.

Vi håber at denne side har været informerende og du skal være velkommen til at kigge på vores produkter. Hvis du stadig brænder inde med spørgsmål omkring cruelty free holdning eller måden vi behandler det på, så er du velkommen til at skrive en mail til os.

Mvh. Frederik & Katrine

/Ejere og stiftere af BLO-store

 

 

 

Kilder:

PETA

Go Vegan